Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Forældresamarbejdet i højsædet

Forældre er eksperter på deres barn og en uundværlig samarbejdspartner for institutionen.

Deres viden er uundværlig i vores planlægning af udviklingsstøttende strategier. Vi gør det ved at have en tæt dialog, som jævnlig garderobesnak, formidling på Aula, nyhedsbreve, forældrebestyrelse, samtaler, forældremøder og diverse arrangementer.

Samtaler

Inden opstart i Damgården afholder vi en opstartssamtale med forældrene. Samtalen har til formål at give os et godt forhåndskendskab til barnet og forældrene, så vi på den måde kan tage bedst muligt imod barnet. Mellem 3-6 måneder efter opstarten tilbyder vi en opfølgningssamtale, og senere tilbyder vi en overflytningssamtale mellem vuggestue og børnehaveafdeling.

I januar inden skolestart tilbyder vi en samtale omkring skoleparathedsvurdering, og der er altid mulighed for en samtale, når vi eller forældrene vurderer, at der er behov for en samtale, etableres den. Vi vil gerne råde og vejlede forældre i forhold til barnets trivsel og udvikling.

Opsporingsmodellen

Vi arbejder med Aalborg Kommunes Opsporingsmodel, hvilket betyder at vi to gange om året trivselsevaluerer alle vuggestuebørn og en gang om året vurderer alle børnehavebørn.

Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere

Udover samarbejdet med forældrene omkring det enkelte barn, så har institutionen mulighed for at gøre brug aktører såsom psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, talepædagog og indsatspædagoger. Dette vil altid ske i tæt dialog og samarbejde med forældrene.